Folket flytter

Befolkningstallet i landdistrikterne var stigende, og efterhånden blev der et overskud af arbejdskraft i landbrugssektoren. Det blev hjulpet frem af mere effektive dyrkningsmetoder, mekanisering af landbruget og gennem overgangen fra korndyrkning til husdyrhold, og efterhånden blev det svært for mange, at finde arbejde på landet.

Det økonomiske pres blev stort, så landdistrikternes befolkning begyndte vandringen mod byerne, andre udvandrede til Guds eget Land – Amerika.

Folketallet i Frederikshavn blev mere end fordoblet fra 1870-1890, stigningen fandt især sted fra 1880-1890, hvor befolkningstallet steg med omkring 70 %.

Købmandsgården var fra begyndelsen en del af det lokale marked, men blev efterhånden til store handelsvirksomheder med speciale i import, eksport og grossistsalg.

Buhls skibsværft og Houmøllers jernstøberi var nok de førende Frederikshavnske virksomheder, både i størrelse, produktion og beskæftigelse. Udover disse to virksomheder, var der også en mængde små virksomheder.

Med den voksende befolkning, og udviklingen i erhvervsstrukturen steg kommunens arbejdsopgaver. En del blev direkte pålagt af staten, men en del andre opgaver trængte sig også på. Anlæggelsen af gader og veje, skoler, hospitaler, alderdomshjem samt el – gas – og vandforsyning.