Sammenbrud

Krisen kradser

Konjunkturudviklingen i Frederikshavn mindede stort set om befolkningsudviklingen. Stagnation og moderat fremgang var de fremherskende træk i den økonomiske udvikling. Man mener der er en forbindelse mellem konjunkturbevægelserne og indvandringen fra land til by. Det kniber bare med at finde ud af sammenhængen. Men man kan vel regne med, at ugunstige betingelser for byerhvervene hæmmede indvandringen fra landet.

Fremgang og fald i pengeinstitutternes økonomiske udvikling kan aflæses i deres indskudskapitaler. Sparekassens indskudskapital steg kraftigt til 1919, hvorefter den stagnerede til 1929. Derefter fulgte en lille fremgang indtil 1931, hvorefter en nedgang satte ind, og den varede til 1932. Stagnation er kendetegnende for årene 1932 – 1941.

Fra 1941 – 1945 voksede indskudskapitalen stærkt. Bankens indskudskapital gennemløb stort set den samme udvikling som sparekassens, men udsvingene var meget kraftigere. Pengeinstitutternes op og nedgange fulgte i store træk samtlige danske pengeinstitutters indskudskapitaler.

Tilbageslaget overvandt man først nogenlunde i 1928. Årene 1928 – 1930 blev fremgangsår. Men så i 1930 kom den verdensomspændende krise, der startede i USA allerede i 1929, også til Danmark. Alt gik simpelthen i fisk.

Verdenskrisen ramte Danmark hårdest i 1932, og arbejdsløsheden var oppe på 32 %. Fra 1934 gik det langsomt fremad igen, og fra 1938 – 1939 kunne man konstatere, at gode tider var på vej.

Men i dag ved vi bedre, for i 1940 kom besættelsen, med deraf store problemer, kapitaler kunne ikke investeres, og øge forbruget kunne man heller ikke på grund af rationeringer og ringe vareudbud. Som følge af dette steg pengeinstitutternes indskudskapitaler stærkt.

Men igen – efter 1920 begyndte depressionen, og der blev store vanskeligheder med at skaffe ordrer, og værftet kom i midten af tyverne i meget alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Omkring 1940 foretog man investeringer i anlæg, dog af meget beskedent omfang.