Fiskekutterne forsøgte sig også med dampmaskiner ombord. Disse var dog for upålidelige til fremdrift. Desuden skulle der bruges store mængder af kul. Derfor anvendtes de som oftest kun til drift af indhalingsspillet ombord. Enkelte anvendte også den såkaldte cykelskrue, hvor skrueakslen fra maskinen trak en kæde på ydersiden af skibet, som igen drejede en skrue rundt. Fiskerne ville absolut ikke have boret hul i skibet til en skrueaksel.

Udviklingen af de nye kuttertyper betød også en udvikling af redskaberne. Her var Frederikshavn igen med på forkanten af udviklingen, da snurrevodsfiskeriet blev udviklet.

Man skændes stadig om, hvem der udviklede de nye garn. Men Vodbinder Per Christian Pedersen fra Bangsbostrand havde patent på garnet i Sverige. Snurrevodet havde den fordel frem for trawlet, at det var mere skånsomt ved fiskene, og dermed sikre fiskerne højere priser.

Indtil kutterne selv fik maskinkraft nok anvendte man en mindre jolle til at sejle garnet ud. Men udviklingen af en egentlig motor fortsatte, og i 1892 blev det første skib med gennemført skrueakse søsat. det sket naturligvis fra Jens Nicolai Olsens skibsværft i Frederikshavn, og båden sejler stadig under sit oprindelige navn W. Klitgaard.

Alpha motorer

Jernstøber Laurits Peter Houmøller slog sig ned i Frederikshavn i 1883. Sammen med sin bror, der var købmand i Holstebro, begyndte han sin virksomhed i Søndergade. Produktionen var fra starten traditionel. Landbrugsredskaber og støbejernsvindervinduer var der god brug for. Men også Kakkelovne og komfurer støbte han på den lille fabrik. Med andelssidens komme forsøgte han sig også med kedelproduktion til de mange nye mejeriers dampmaskiner. Men da virksomheden begyndte at producere den lille Dan petroleumsmotor fra Hein & Sønner i Randers på licens, begyndte det hurtigt at ligene begyndelsen på et maritimt eventyr for fabrikken. Houmøller udviklede på den lille motor, og fik efterhånden lavet sin egen motor som han kaldte for Alpha. I 1898 var han kommet så langt at han kunne sætte motoren i produktion, men savnede kapital, hvorfor jernstøberiet blev omdannet til et aktieselskab.

Omkring århundredeskiftet kunne virksomheden levere komplette fremdrivningsanlæg til de mange fiskekuttere, som blev bygget i Danmark og ikke mindst Frederikshavn fra 1880érne og langt ind i det næste århundrede. Dermed udviklede Frederikshavn sig til den absolut største fiskerihavn i Danmark. En førerposition, som byen holdt frem til oliekrisen i 1973, hvorefter de mange Frederikshavnerkuttere valgte havne der lå nærmere fangstpladserne.

L.P. Houmøllers søn Fritz Houmøller var meget konservativ. Både politisk og virksomhedsmæssigt. På det sidste område fik den manglende udvikling så stor betydning, at det endte med at hans produktionschef Henning Hansen begyndte for sig selv, og at Alpha aldrig nåede med på dieselvognen. i 30érne gik virksomheden fallit, men blev rekonstrueret af nogle lokale pengefolk o motoringeniører, der havde fået en god ide til en ny motor. En dieselmotor, som var så effektiv, at den blev produceret til langt ind i 1960erne.

Den nye virksomhed indgik kort før besættelsen et strategisk samarbejde med landets største motorfabrik B&W i København, der efterhånden overtog virksomheden, og de fik en fælles skæbne. I dag ejes den gamle virksomhed af den tyske MAN koncern. Men både B&W navnet og ikke mindst Alpha navnet stadig i virksomhedens navn.

Gamma motorer

Da Henning Hansen så, at Houmøller ikke var interesseret i at udvikle og producere de nye Dieselmotorer, valgte han at starte helt for sig selv.

Han købte et Svensk motorpatent Gamma, og åbnede Frederikshavn Motorfabrik på den gamle gård Stjernens jord ved Gammel Torv. Fabrikken satsede på motorer til fiskefartøjer, men med nedgangen i fiskeriet, og den stadig større konkurrence på området, måtte virksomheden lade sig overtage, først af Vølund, senere af B&W Alpha diesel, som på denne måde igen fik samlet den Frederikshavnske motorfabrikation.