D. 8. august 1913 gik værftet i likvidation og solgtes til det nydannede selskab F.V.& F. DFDS havde ikke den store interesse for værftet som nybygningsværft, nej det var mere tænkt som reparationsværft for egne skibe og værftet var jo geografisk set godt placeret.

Værftet har jo til alle tider måttet udvide, pladsen var altid for trang. Allerede i 1910 var krudttårnet delvis skjult bag bygninger og i 1940 var det helt omgivet af bygninger. I 1950`erne startede en ny stor æra for Frederikshavn havn. Læg mærke til årstallet – det var omkring den tid vi startede vores uddannelse.

I 1915 blev der indgået en kontrakt om leje af areal på i alt 7.710 m2. Samtidig startede man et investeringsprogram, og i de følgende år blev der således bygget en række værksteder, nemlig i 1914 administrationsbygning, i 1916 maskinværksted og smedje, og i 1917 kraftstation, portvagt, stald og operationsstue.

Da der var planer om yderligere investeringer, viste det sig hurtigt, at værftsarealet måtte udvides, og i 1918 blev der indgået en 50 årig lejekontrakt med havnekommissionen om leje af et areal på 11.600 m2.

Herefter blev der i 1918 opført kedel- og grovsmedje, tømrerværksted og savværk og anskaffet en flydedok af cement, der sammenkoblet med den gamle trædok væsentlig forøgede værftets dokkapacitet, og i 1920 et skibsbyggeri.

Men igen – efter 1920 begyndte depressionen, og der blev store vanskeligheder med at skaffe ordrer, og værftet kom i midten af tyverne i meget alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Men sagen kort: I 1918 byggede man en betondok, i 1919 2 tørdokker. I 1923 var der ca. 400 mand ansat. I 1928 anlagde man en større byggebedding og i 1937 anskaffede man en flydedok med en løfteevne på 3800 tons. I 1939-40 byggede man tovbanekranen over beddingen, i 1942 tog man et nybygget svejseværksted i brug, man måtte jo følge med i den teknologiske udvikling. I 1950 indviede man en ny marketenderibygning for 700 mand med individuelle garderobeskabe for omklædning, vaske- og baderum.