Skibstømrer Vagn Randrup fortæller:
Et af Bådebyggerens vigtigste stykker værktøj er den såkaldte Spillemand, et stykke hjemmelavet værktøj som har været i brug til at opmærke bundstokke og oplængere i klinkbyggede både, lige siden der blev bygget vikingeskibe.
De første spillemænd var udrustet med et lod, men kloge hoveder fandt ud af det var nemmere med en libelle, så det bruges i dag.
Den bruges på den måde, at en bundstok eller oplænger skæres groft til, hvorefter det holdes på plads nøjagtig der hvor det skal sidde når det er færdigt.
På spillemandens ene side er der filet nogle hakker, nu rettes libellen ind og der findes et hak der svarer til største afstand mellem tømmer og klædning. Dette hak får et mærke, så det altid er det hak der bruges til dette tømmer, spillemandens spids sættes nu ind dels ind i overlægget og ude på bordkanten.
Opmærkningen foretages fra top og til bund på begge sider af tømmeret, hvorefter det streges nøjagtig op til de afsatte punkter, når der skæres. Husk altid at skære fra den største side, og stik resten med stemmejern.
Ved opmærkning af bundstokke bruges spillemanden op og ned.
Se i øvrigt billedet i stor størrelse.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!