Det stærkt voksende byarbejderproletariat satte sine spor i udformningen af byen, gennem dannelsen af arbejderkvarterer.

Den store masse af arbejdere som vandrede til byerne, for at skabe en ny tilværelse, blev indplaceret i byen, og skabte sine egne miljøer i arbejderkvartererne.

Frem til 1890 steg antallet af arbejderhusstande med over 300 %. På et tidspunkt var arbejderklassens andel af byens husstande over 50 %.

I en periode blev der opført 142 nye huse, og denne stigning skyldtes ikke mindst det nye område omkring Søndergade.

I byens udkant såsom det sydlige Søndergade område og området vest for jernbanen, blev en større del af byens boliger placeret.

Området vest for jernbanen blev den nye industribys soveområde, især for de mange nye arbejderfamilier, som der ikke længere var plads til i midtbyens trængsel.

I området opstod der fra ca. 1900 tre arbejderkvarterer, Emilie-vejskvarteret mod sydvest, Klitgårdsvejskvarteret samt Vestergade-kvarteret mod nordvest.

Den vestlige del af Vestergade hed tidligere Møllevejen, vel nok fordi byens gamle mølle var placeret i gaden. Den del af Vestergade, som tidligere hed Møllevej, var i 1870 den tættest bebyggede gade i området, men også i Ahrentfeldtsgade og på Hjørringvej var der i 1870 placeret enkelte beboelsesejendomme.

Den østlige del af Vestergade, som tidligere hed Bomgade, havde ikke udpræget karakter af arbejdergade. Bomgaden var både øst og vest for bomhuset præget af håndværks – og købmandsgårde.

Vestergade-kvarteret var i 1916 et næsten fuldt udbygget boligområde, bestående af gaderne Vestergade, Hjørringvej, Skagensvej, Ahrentfeldtsgade og Håbets allé.

Boligområdet – Klitgårdsvejskvarteret – umiddelbart syd for Vestergade-kvarteret, var også et arbejderkvarter. De to kvarterer var kun adskilt af den store parcel mellem Vestergade og Klitgårdsvej, hvorpå det kommunale sygehus var placeret.

Kvarteret bestod af Klitgårdsvej, Glerupsvej og de Matrikler på Barfredsvej og i Asylgade, som lå samlet omkring Glerupsvej og Klitgårdsvejs udmunding i Barfredsvej.

Asylgade var Klitgårdsvejs forlængelse mod Danmarksgade, og var ud over husene omkring udmundingen til Barfredsvej og Danmarksgade kun sparsomt bebygget.

Det tredje arbejderkvarter var placeret på gaderne Emilievej, Elmevej og Solbakkevej, mellem de to sidegader til Søndergade, Kalkværksvej og Koktvedvej, i den sydvestlige del af byen.

Kvarteret blev påbegyndt omkring 1903, og var ikke færdiggjort ved slutningen af 1916.

Emilievej var den mest bebyggede gade i kvarteret i 1916, men også på Elmevej, Solbakkevej, Koktvedvej og Kalkværksvej blev der bygget.

De senere gader – Ingeborgvej, Finnsvej og Agnethevej var planlagte, men de blev først bebygget efter 1916.

Litteratur: “Dannelsen af arbejderkvarterer under industrialiseringen af Frederikshavn i perioden 1870-1916.”