Den første store virksomhed i Frederikshavn rykkede ind i 1870. Det var Skibsbyggermester H. V. Buhls træskibsværft. Tolv år efter fik han konkurrence fra Jens Nicolaj Olsen. Lige før århundredeskiftet i 1898 løb den første kutter af stabelen hos Niels Chr. Nielsen. På den anden side af århundredet kom Mortensens skibsbyggeri til.

Det var dog ikke kun på havnen der skete noget. I 1883 begyndte Brødrene Houmøller produktionen på deres jernstøberi. En virksomhed der hen mod århundredeskiftet udviklede Alpha motoren.

Naturligvis begyndte der mange andre mindre industrivirksomheder i Frederikshavn op til århundredeskiftet 1900. Men det var motorindustrien og skibsværfterne der trak det helt store læs.

Der hvor industrialiseringen for alvor slår igennem er i fiskeriet. H.V. Buhl tegner og bygger de første Danske havgående fiskekuttere. Skibe som fik betydning langt ud over landets grænser. Indtil 1880erne foregik fiskeriet fra kysten. Fiskerne boede direkte ud til havet, og bådene lå beskyttet i de såkaldte kaase. Små parallelle stenmoler, anlagt vinkelret på kysten, hvor bådene kunne ligge i læ, og fiskerne losse fangst og læsse redskaber.

De nye Hajbåde var bygget til rødspættefangst, med indvendig dam, hvor fiskene kunne holde sig fra fangstpladsen til bådene nåede i havn. Her blev fisken opkøbt af fiskeeksportørerne. Et helt nyt erhverv, som var opstået på baggrund af telefon og telegraf. Opkøberne stod i direkte forbindelse med de store markeder i Europa, hvor til de så kunne dirigere fangsten, der blev transporteret via jernbanenettet. Det var så effektivt, at Berlins borgere kunne modtage fisk indenfor 24 timer efter den var landet. Bådene var så store og så sødygtige at de kunne fiske så langt væk som på Færøerne og Island. Det var dog farligt, kutterne var stadig sejliførende og vejret var hårdt. Så det skete ofte, at der forsvandt en båd og mandskab sporløst. På fiskeri ved Island blev fiskene opsamlet af dampskibe, som sejlede i fast rutefart mellem Island og England.