En voksenlærlings historie

2 års læretid som svejser fra 23/7 1962 til 22/7 1964.

Afsluttende med svendebrev. Karakter : VEL UDFØRT.

Var altså voksen lærling. 26 år og ugift. blev gift 16/11 1963.

LØN:2,05 kr. + dyrtidstillæg 2,45 kr. og akkordafsavn 1, 25 kr. pr. time i begge læreår.

Var sammen med 7 andre på hold II i værftets voksen uddannelses program. I alt 3 hold på 8 mand. Derudover var der 1 hold i lære som nitter og stemmer. (de havde 3 års læretid) Samtidig med os var der 2 hold ilære som skibsbygningsmedhjælpere også med 2 års læretid. Vi var alle over 16 år

Læreperioden var delt mellem teoretisk og praktisk svejsning. Den teoretiske del foregik mest på teknisk skole om aftenen men også på fileskole. Metalfagenes grundskole dengang. det var på dagskole som foregik på lejede lokaler i Tordenskjoldsgade. Tidligere Glistrups Is mejeri.

Den praktiske del foregik i et afskærmet hjørne af skibsbyggeriet. Afskærmet for at svejselyset skulle genere andre i skibsbyggeriet. I hjørnet var der indrettet 4 svejsekabiner til hver 2 mand. Så vi skiftedes til at være inde og ude. På den måde var der næsten altid svejselys og aktivitet. Den altid store risiko for at få en gang svejseøjne blev vi også bekendt med, hver gang man så et svejselys røg hånden beskyttende op foran øjnene, også selvom det var hjemme foran fjernsynet man så svejselyset. Vi blev uddannet til elektrisk lysbuesvejsning ( med elektroder ) og gassvejsning med Acetylgengas. Både i medsvejsning og modsvejsning .Derudover prøvede vi også hårdlodning med en gasflamme og flustråd. En fin metode til at lave flotte ting i messing og kobber som fusk! De mere moderne svejsemetoder med rulletråd og CO 2 gas var ikke rigtig slået igennem. Kun en smule til aluminiums svejsning.

Når vi havde gennemgået og afprøvet en svejseproces i ca. 3 måneder blev vi sendt ud i produktionen også i 3 mdr.. det var hovedsagelig på bedding og i værksted. Meget sjældent på haveriarbejde. Vores lærer eller svejseinstruktør var den allkendte ” Ålbækker ” Aksel Svendsen dygtig fagmand, men også sprællevende som menneske. I hans fritid var han spillemand på violin eller kontrabas, Derudover var han madkunstner. En meget fin og flink instruktør. Altid hjælpsom og venlig. Men kunne også skælde ud. Mest mod dovenskab og smådrilleri mod ham selv. Mit hold var i svejsehjørnet omkring juletid og havde taget det lidt let med prøverne dagen før juleferien. Han kom blæsende ned til os fra funktionærenes julefrokost med lit blanke øjne og anlæg til rød næse og skældte ud over at vi ikke havde ryddet op og fejet. Når I har gjort det , sagde han, så kan i gå op i tutten og bruge den her, og smed en 50 er. Jeg har lige fået julegratiale. Det var vist ikke karameller og sodavand der blev købt for de 50 kr.

Vores svendeprøve blev lavet som Metals svendeprøver med skuemester, udleveret materiale der var mærket med skuemesterens mærke, en lille nøgle slået ind i materialet og til sidst bedømmelse. Kun en af de 8 fik karakteren : særdeles veludført, vi andre 7 fik karakteren : vel udført. Og en kunne have dumpet. hvis ikke ” Aalbækkeren ” havde givet ham nyt materiale, med skuemesterens nøgle indstemplet.

I vores praktiske arbejde på bedding indgik vi i det normale svejse arbejde og fik mange tips af de mere erfarne svejsere. De fleste var flinke til at hjælpe os, men der var enkelte der så ned på os, fordi vi var jo kommet ” ind ad bagdøren “. Mange havde jo haft en 4 års læretid for at opnå det vi kunne få på 2 år. Det var ikke brødnid, for der var brug for alle der kunne svejse. Man manglede arbejdskraft dengang. Og så tror jeg nok det var lidt organisatorisk. Vi lærlinge var organiseret i SID indtil vi var udlært. Så var vi kapable til at være i METAL. Og der var dengang “en lille forskel”.

Lønnen slog til, selvom det var mindsteløn. Jeg blev da gift midt i perioden. Og i et nyt hjem kan der købes meget man kan bruge , men man kan også nøjes med lidt. Vi havde en lille lejlighed i Lodsgade, gav næsten ingenting i skat og levede billigt. Der var jo heller ikke råd til de store fester eller ferieophold. Man så også mange elendige forhold hos nogle af “kollegaerne”. Hver torsdag / lønningsdagen “stod der flere koner med barnevogn udenfor porten for at få lidt af ” fatters ” skillinger inden han luskede på værtshus. For nogle var der ikke meget tilbage når først kantine regningen var trukket fra. Vi så dem i det daglige først i kantinen om morgenen. Morgenmaden var 2 bajere og en Cecil. 2 øl i muleposen til formiddagen tørst. Samme handel om middagen, og så afslutningsvis til fyraften inden man gik hjem.. Jeg blev meget forbavset over at man kunne købe øl ” på bon ” som så blev trukket over lønnen. Dengang var der knap så meget Big Brother system som der er i dag.

Lønningsdagen var en dag for sig selv. vi fik pengene udbetalt i værkstedet og efter fyraften. Kontorfolkene kom med platposerne i en kasse. På den ene side af posen kunne man se afregningen for ugen. Og på den anden side af posen sedlerne sirligt anbragt så man kunne se dem alle, og mønterne raslende i bunden. Og hvis der var en fejl skulle man reklamere inden man brød posen op.

Også om torsdagen var der flere småhandlende der parkerede lige udenfor kantinen og vaskerummet. Her solgtes blomster til lillemor, frisk eller røget fisk, knap så friske oste, enkelte gange lidt tøj og om sommeren var der altid en isvogn En hel lille markedsplads som var væk en time efter fyraften. De ventede dog altid på os der ville bade og så handle bagefter…

Min karriere på FVT. sluttede i nov. 1965. Os der havde hjulpet skibsbyggerne med at hæfte pladerne op, skulle flyttes over i deres klub og have mindre i løn Der blev stor ståhej. fagligt møde i værkstedet efter fyraften. det ville vi ihvertfald ikke. Beslutningen var uigenkaldelig. Så ” ta´r vi over dammen “, der er der masse af arbejde. sagde vi . Og ugen efter tog vi med ” Sessan ” til Gøteborg og fik arbejde på det nye Arendalsværftet. Det varede til hen på foråret, så var der arbejde i Aalborg til hen i juni . Derefter var det Ørskovs Skibsværft i Frederikshavn indtil 8 juni 1996.

Og nu er der kun minderne tilbage, dem bliver du kære læser delagtiggjort i.