Når der blev nittet plader sammen til et skib, skulle naglerne varmes så de var rødglødende, til dette brugtes “Essen”.

Skibstømrer Vagn Randrup fortæller:

“Da jeg var i lære 1941-1945 var Essen håndbetjent. Under selve fyrstedet var der en dobbelt bælg, som blev betjent med en vippearm, således at bælgen blev løftet op og et jernlod pressede den nedad igen. Dette gav luft til fyrstedet, som var fyldt op med smedekul og en jernplade med huller i som passede til den størrelse nagler der skulle bruges. Der var 12-16 huller alt efter størrelsen.

Naglevarmerens Esse skulle stå således at den kunne komme af med røgen, så der kunne godt være et godt stykke vej hen til Nitteren. Men her var Naglevarmeren dygtig til at kaste naglen, så Forholderen kunne gribe naglen med en spand.
Senere blev blæsebælgen udskiftet med en luftslange, så man var fri for at pumpe.

Under krigen kneb det gevaldigt med olie, så det var på tale at man som tidligere skulle til at nitte med hamre. Dette foregik med 2 mand, som slog dobbelt slag med en helt speciel hammer med et meget tyndt skaft.
Der havde tidligere været ansat en mand på værftet, som hed Abildgård, der lavede disse skafter, som var holdt op på grund af alder. Han blev nu genansat for at lave disse skafter.

Jeg har set Hans Hjort og hans makker prøvenitte på denne måde. Det kom dog ikke så vidt med mangel på olie, at denne måde blev indført permanent.”