Da Arne Ørskov i 1959 lod sit første skib løbe af stabelen, var der ikke mange som troede på ideen. På en generalforsamling i Dansk Smede- og maskinarbejderforbund (nu Metal) mente formanden ikke at årets to nye initiativer Ørskov Christensen skibsbyggeri og Socialistisk Folkeparti ville holde ret længe.

Arne Ørskov var det der i dag kaldes for en iværksætter. Han havde startet en mindre maskinfabrik i de gamle tyske flyveværksteder på Hjørringvej. Her var den rigtige pionerånd tilstede. Det fortælles, at der ikke var toiletter til værkstedet, og at stort og småt måtte forretes i skoven. En fiffig maskinarbejder havde svejset en toiletrulle fast til spadeskaftet, som blev brugt til ekspeditionerne ud i skoven.

Maskinfabrikken har gennem årene produceret mange forskellig ting til husholdningerne. I dag lever fabrikken stadig ude i Vangen, hvor den producerer RAIS brændeovnene.

Men det blev på skibsbygningsområdet Ørskov fik sin storhedstid. Her byggede man alle de ordre, der var for små til de store etablerede værfter og for store til de mindre skibsbyggerier. Det var mindre coastere og store trawlere til eksport. Det sidste var en lukrativ forretning som dog endte med at trække kapitalen ud af den gamle virksomhed.

Næste generation af virksomheden fik den gjort stueren i forhold til skibsbygningsforeningen, og viste at værftet kunne bygge endog meget avancerede skibe, som miljøskibene Seidenfaden og Thorsson.

I dag overlever virksomheden som reparationsværft i Danyards gamle dokker, og så er det tredje generation der har overtaget værftets aktiviteter.