Buhls stålskibsbyggeri 1907-1913

En mand og hans stålskibsværft

Nogle skibsværfter kunne ikke følge med udviklingen og andre konsolideredes, som træskibsværfter og overlevede på reparation og nybygning af fiskekuttere af træ, men Buhls skibsværft udviklede sig til et stålskibsværft.

D. 2. marts 1905 havde Buhl planer om en 500 tons ophalebedding. På samme tid var han ved at omlægge værftet til også at bygge skibe af stål.

Forhandlingsmæssigt gik det ikke helt så hurtigt og enkelt med at blive enige denne gang som i 1870 og 1889. Den endelige kontrakt trådte først i kraft fra d. 1. januar 1907. Arealets størrelse forøgedes til mere end det dobbelte, totalt 12.600 kvadratalen. Værftet forpligtede sig til inden udgangen af 1907 at opføre en ophalebedding til mindst 500 tons, samt inden udgangen af 1908 at fuldføre opførelsen af yderligere 2 beddinger, som kunne optage de på den tid største i Frederikshavn hjemmehørende fiskekuttere. Værftet skulle på arealet opføre, vedligeholde og renholde en retiradebygning til brug for værftets arbejdere.

Med udvidelsen og omlægningen til jernskibsbyggeri gjorde værftet sig mindre afhængig af byen. Aktiekapitalen bestod af 250 aktier á 1000,00 kroner. Samtidig optog man lån på 120.000,00 kroner mod pant i flydedokken og værftet.

Bestyrelsen bestod af 3 aktionærer valgt for 3 år ad gangen. Der blev ansat 2 administrerende direktører, H. V. Buhl og Jacob Rosen, som hver oppebar en løn på 5.000,00 kroner årligt.

Man kom også frem til, at hvis H. V. Buhl skulle afgå ved døden, hvad alle jo gør på et tidspunkt, eller ønskede at fratræde, skulle hans søn Carl Buhl være direktør i firmaet på samme vilkår som faderen. Carl Buhl var i øvrigt bogholder i firmaet med en årlig gage på 2.000,00 kroner. Lovene blev vedtaget på møder d. 7. februar og d. 18. maj 1906, og blev underskrevet af H. V. Buhl., Jacob Rosen og Carl Holtermann.

Efter 1906 blev den økonomiske situation stadig mere kritisk, og man måtte have kapital tilført. Det tyske værft Howalt Werke, som havde aktier i værftet, tog over. Buhl fratrådte d. 13. maj 1913, og som ny leder ansatte man ingeniør E. Holtermann og ingeniør E. Jørgensen. De danske aktionærer var ikke tilfredse med denne udvikling, og skaffede sammen med DFDS kapital til dannelse af et nyt selskab: Frederikshavn værft & Flydedok A/S.

Holtermann var for øvrigt repræsentant for H. V. Buhls værft i København med kontor i Amaliegade 34. Jacob Rosen fik en stilling som ingeniør hos Lloyds og fratrådte derfor sin stilling som direktør d. 1. november 1909. Derefter ansatte man en driftsingeniør ved navn Robert Moyell.

Robert Moyell kom fra Helsingør skibsværft og maskinbyggeri. Moyell var skibskyndig synsmand i Frederikshavn fra marts 1909 til udgangen af 1911, hvor han forlod værftet i Frederikshavn for som skibskyndig leder og senere direktør, sammen med brødrene Peter Phillip og Immanuel Stuhr at starte P. PH. Stuhrs maskin- og skibsbyggeri på kommunal grund i Ålborg østre havn, det vi kender som Ålborg Værft A/S.

I 1908 søgte værftet om fritagelse for påbudet om bedding med slæde indtil videre. Fritagelse blev givet d. 4. marts 1909.

D. 8. august 1913 gik værftet i likvidation og solgtes til det nydannede selskab F.V.& F. DFDS havde ikke den store interesse for værftet som nybygningsværft, nej det var mere tænkt som reparationsværft for egne skibe og værftet var jo geografisk set godt placeret.