Livet udenfor værftets port var også vigtigt. Med stigende løn, kortere arbejdstid og dermed bedre boliger åbnede der sig mange nye muligheder for værftets arbejdere.

Gennem de sidste 100 år er lønnen blevet 100 doblet og arbejdstiden er næsten halveret. Omkring år 1900 kunne man købe et pund kaffe eller et pund smør for én krone. Tilsvarende var smedens løn på 50 øre i timen. Altså måtte han arbejde i to timer for et pund kaffe.

I Frederikshavn var arbejderne tidligt selvejere. Mange værftsarbejdere købte hus i de nye kvarterer udenfor byens centrum. Det var kvarterer som Lille Frederikshavn i Søndergade, eller i Svendeby og Havebyen eller i kvarteret omkring Emilievej, Ingeborgvej, Finnsvej og Agnethevej.

De første almennyttige boliger kom til under besættelsen. Det var Niels Minde på Borgmester Hassingsvej. Der blev hurtigt to andelsboligforeninger Vesterport og Boligforeningen af 1945.

Arbejdernes kolonihaver i Koldinggade og i Ø-gadekvarteret blev til selvbyggerforeninger organiseret i samarbejde med Arbejdernes Fællesorganisation.