Tur til Hobro værft
Torsdag den 22 maj 2014 kl. 8:30 drog 36 glade gutter samt 7 medlemmer fra metal seniorer i Skagen på bustur til Hobro værft. Efter lidt besvær med bussen, som vi kørte i, ankom vi med lidt forsinkelse til værftet.
På værftet var Peter Leth, som ejer værftet, i gang med at hive en slæbebåd fra Hadsund på land. Værftet har nok gang i større byggeaktivitet, end vi har på Frederikshavn bedding.
Vi fik en rundvisning og en fortælling om værftet og dets historie. En interessant fortælling. Der er store planer på tegnebrættet angående Værftet og havnen.
Fra Hobro gik turen tilbage mod Aalborg, hvor vi spiste buffetmad på restaurant Cacablanca, der var masser af mad at vælge imellem.
Efter alle havde fået fyldt maven, gik turen videre til Aalborg marinemuseum hvor vi havde ca. halvanden time til at gå rundt på egen hånd og se på alt det maritime. Vi var så heldige at et af vores medlemmer, der har sejlet med ubåden “Springeren” som er udstillet, kunne fortælle lidt om hvordan det føles at være neddykket i sådan et rør i 11 døgn i træk.
Efter rundgangen på museet var de gamle ben ved at være trætte. Alle var enige om at det havde været en god tur, og vi var klar til hjemturen, hvor vi ankom til Frederikshavn bedding kl.ca.17:00.
Kurt Hansen