Sådan så værftets ledelse på fremtidsudsigten for værftet i 1983:

Markedet for skibsbygning er i dag internationalt og nationalt et af de ringeste i mange år. Mange værfter er ved at løbe ud for nybygninger, og langt flere vil komme til i løbet af sommeren 1983 og året ud.

Årsagen er det meget dårlige fragtmarked, der rammer de fleste skibstyper. Selv om man kan håbe, at de svage tegn på forbedrede konjunkturer bringer mere aktivitet igen, vil det nok gå langsomt. For mange skibstyper gælder, at inden der skal bygges nyt, skal mange helt eller delvist oplagte skibe først i gang.

Denne situation på nybygningsmarkedet har desværre i en periode indflydelse på reparationsmarkedet, der stadig er mindre og stærkt konkurrence præget.

Selv om vi i år endnu har haft nogenlunde med reparationsarbejde, har det ikke været nok til at udnytte vor fulde kapacitet, og situationen ser ud til at fortsætte de nærmeste uger. Hos os har specielt stålarbejdet været ramt i 1982, og dette har her i 1983.

Vores største aktiv i denne situation er vores store ordrebeholdning på nybygninger til MERCANDIA, en ordrebeholdning som vi endda har tro på bliver udvidet med yderligere et skib, måske inden dette blad udkommer.

Værftet holder generalforsamling den 29 marts, og vi vil da kunne offentliggøre resultatet for 1982, der bliver absolut tilfredsstillende. I år bliver der så for alle to grunde til at glæde sig over et godt resultat. Den første og vigtigste er, at gode resultater er forudsætningen for i et konkurrencepræget marked med for stor værftskapacitet at bevare og befæste vor arbejdsplads. Den anden grund, som vor nye overskudsdelingsordning er årsag til, er at det gode resultat i år vil give direkte udbytte til medarbejderne, et beløb der bliver større, end det jeg var så letsindig at nævne som minimumsbeløb for 1982 ved vore orienteringmøder.

Niels Bach

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *