Der var et liv på og ved siden af værftet. Et liv, som kunne beskrives gennem enkelte personers beretninger. Der er historien om Arbejderidrætsklubben, og de andre idrætsforeninger som konkurrerede om medlemmerne, og om at være de bedste.

Der er historierne om hvordan arbejderne boede, hvad de drømte om, og hvad de fik tiden til at gå med når de ikke arbejdede.

Der er historier om koner og børn, og om den hårde kamp for det daglige brød. Der er historien om hvor svært det var overhovedet at få lov til at organisere sig, og hvilke omkostninger organiseringen havde for dem der stod i spidsen.

Der er beretningerne fra direktionen og ingeniørgangen. Historier om hårde forhandlinger med rederne, medarbejderne og bestyrelsen. Der er historier om både den formelle og uformelle kommandovej.

Der er historierne om de dygtige, om de dovne, de fordrukne eller uheldige medarbejdere. Der er øgenavnene på såvel høj som lav, og historien bag dem.

Vi har valgt at bringe alle beretninger under denne overskrift. Vel vidende, at den bestemt ikke yder fuld retfærdighed overfor de mundtlige kilder.

Naturligvis indgår dele af beretningerne også i historien om værftet. Men så er det fordi de er fundet så væsentlige for helheden, at de er blevet til en del af værftets historie.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *