Næstved

Næstved, 1913

Næstved

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 141.

Skibstype: Passager- og lastdampskib.

Rederi: A. J. Th. Petersen, Næstved.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering:

Kendingssignal:

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde:
– Bredde:
– Dybde:

Reg.tons:
– Brutto:
– Netto:

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Næstved er det sidste skib, H.V. Buhl selv bygger færdigt, inden han den 13. maj 1913 forlader værftet og den 8. august s.å. går i likvidation. I 1914 sælges Næstved til K. Prühling, Riga, Estland, hvor det får navnet Maiga:

Progresso

Progresso, 1911

Progresso

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 125.

Skibstype: Stålmotortrawler.

Rederi:

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering:

Kendingssignal:

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde:
– Bredde:
– Dybde:

Reg.tons:
– Brutto: 250.
– Netto:

Motor: 2 stk. 3-cyl. Alpha motorer, hver 45 HK.

Dimensioner:

Historie:
Progresso, et dobbeltskruet motorskib med kølelast og frysemaskineri, var den første stålmotortrawler, bygget i 1911 til Brazilien. Der var en 20 HK motor til fryseanlægget.

Hirtsholmen, 1872

Hirtsholmen

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 6.

Skibstype: 2-mastet skonnertrigget fiskekvase.

Rederi: Partrederiet J. Thorsø, Frederikshavn.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering: 1872

Kendingssignal: N J B C

Tons DW: 20,5

Kendingsmål (feet):
– Længde: 52,3
– Bredde: 14,6
– Dybde: 6,6

Reg.tons:
– Brutto: 29
– Netto: 19

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Ejer i 1872 er Th. P. Jensen, Frederikshavn. Fra september 1890 hedder ejeren Th. Jensen Brønnum, Frederikshavn. Han begynder lønsomt fiskeri af makrel ved Vest-Norge. I marts 1895 strander skibet, men bringes flot igen og indkommer til Frederikshavn for reparation. 1897 sælges HIRTSHOLMEN til G.M.S. Taabel, Esbjerg. I Frederikshavn Avis meddeles det den 6. september 1900, at HIRTSHOLMEN er forlist ved Island.

Ida, 1888

Ida

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 62.

Skibstype: 2 mastet fiskekvase. Klinkbygget eg.

Rederi: Partsrederi P Schou, Frederikshavn.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering: 1888

Kendingssignal: N W M L

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde: 45,5
– Bredde: 13,4
– Dybde: 6,5

Reg.tons:
– Brutto: 25,22
– Netto:

Motor:

Dimensioner:

Historie:
IDA sælges i 1898 til Øckerø i Sverige. Navnet P. Schou dukker op mange gange i de følgende år. I alt leverede H.V. Buhl i årene 1888 til 1900, 16 fiskefartøjer til denne reder, også J.N. Olsen byggede skibetil ham. Søren Peter Robertus Petersen Schou hed han, og han var den tids største skibsredder i Frederikshavn. Alene i 1899 ejede han 20 skibe på tilsammen 641 registertons- og det skulle senere udvikle sig til det kendte industriforetagende ROBLON.

Johanne, 1880

Johanne

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 26.

Skibstype: 2-mastet skonnert-kvase.

Rederi: Søren Christensen, Frederikshavn.

Køllægning: 1880

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering:

Kendingssignal: N S P G

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde: 56,6
– Bredde: 15,8
– Dybde: 6,3

Reg.tons:
– Brutto: 35,58
– Netto: 30,04

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Skibet sælges til København i 1915 og kommer til at hedde Augusta.

Laura, 1872

Laura

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 10.

Skibstype: Skonnert, bygget i egetræ.

Rederi: A/S J.M. Lund, Thisted v. Horsens.

Køllægning: 19. maj 1873

Søsætning: 4. november 1873

Prøvetur:

Aflevering: 9. december 1873

Kendingssignal: N K T Q

Tons DW: 93

Kendingsmål (feet):
– Længde:
– Bredde: – Dybde midtskibs: 8,5

Reg.tons:
– Brutto:
– Netto:

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Den 4. november 1873 afholdes der “løbegilde” på Hotel du Nord.

Lille Stine, 1876

Lille Stine

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 16.

Skibstype: 2-mastet skonnertrigget fiskekvase med hjælpeskrue, bygget i egetræ.

Rederi: Cloos og Co. Frederikshavn.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering: 1876

Kendingssignal: N P G V

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde: 54,9
– Bredde: 14,6
– Dybde: 6,4

Reg.tons:
– Brutto: 31
– Netto: 22

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Konsul Cloos’ kvase Lille Stine var et af de Frederikshavnske skibe, som sejlede i fast fart mellem udenlandske havne og hjembyen. Skibet var opkaldt efter konsulens søn Chr. Cloos’ amme. Maleri af J. Dahl på Bangsbo Museum. Lille Stine sælges i 1905 til C. Nielsen, Esbjerg.

Maries Minde, 18??

Maries Minde

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 59.

Skibstype: 2 mastet kvase. Klinkbygget eg.

Rederi: C. L. Cloos, Frederikshavn.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering:

Kendingssignal: N W G J

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde:
– Bredde:
– Dybde:

Reg.tons:
– Brutto:
– Netto: 22,5

Motor:

Dimensioner:

Historie:
Den sælges i 1893 til Vendsyssel Fiskeexportforretning. Totalforliser 14 dec. 1894 ved Islandsberg i Sverige.

Nicoline, 1872

Nicoline

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 8.

Skibstype: Jagtkvase, bygget i egetræ.

Rederi: N.M. Nielsen, Aalborg (hjemsted Nørresundby).

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering: 1873

Kendingssignal: N K L P

Tons DW: 14

Kendingsmål (feet):
– Længde:
– Bredde:
– Dybde:

Reg.tons:
– Brutto:
– Netto:

Motor:

Dimensioner:

Historie:

Nordjylland, 1887

Nordjylland

Byggested: H. V. Buhls værft.

Nybygning: Nr. 61.

Skibstype: 2 mastet fiskekvase med brønd og hjælpeskrue. Klinkbygget eg.

Rederi: Partsrederi P Schou, Frederikshavn.

Køllægning:

Søsætning:

Prøvetur:

Aflevering: 1887

Kendingssignal: N W L M

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde: 50,5
– Bredde: 14,9
– Dybde: 6,7

Reg.tons:
– Brutto:
– Netto: 29,0

Motor:

Dimensioner:

Historie:
P. Schou sælger den 100 % til Martin Jørgensen i 1914. NORDJYLLAND sælges i 1916 til Esbjerg, og slettes af registret. Navnet P. Schou dukker op mange gange i de følgende år. I alt leverede H.V. Buhl i årene 1888 til 1900, 16 fiskefartøjer til denne reder, også J.N. Olsen byggede skibe til ham. Søren Peter Robertus Petersen Schou hed han, og han var den tids største skibsredder i Frederikshavn. Alene i 1899 ejede han 20 skibe på tilsammen 641 registertons- og det skulle senere udvikle sig til det kendte industriforetagende ROBLON.