Knud Erik Andersen
Født den 14-09-1935 i Frederikshavn.
Jeg kom i lære som skibssnedker på Frederikshavns Værft den 02-08-1950 hvor jeg blev svend den 1 april 1955.
Så var jeg inde som soldat fra den 11-05-1955 til den 10-09-1956 ved Jyske telegrafregiment i Århus.
Jeg startede igen på værftet da jeg kom hjem, der var jeg til 1965.
Herefter kom jeg til Århusgades Maskinsnedkeri, hvor vi lavede møbler til Ørskovs værft. Der var jeg til 1971. Så kom jeg til Gunnar Hald hvor vi hovedsagelig lavede reparationer for Boligforeningen Vesterport.
1975 kom jeg tilbage til Værftet hvor jeg var til 1995 hvor jeg gik på efterløn.
Som skibssnedker laver vi alt inventar selv møbler, indvendige og udvendige døre, skodder og lofter. Det blev lavet på værkstedet, hvorefter det kom ud om bord til opstilling.
I 1962 blev jeg gift. Vi har 2 børn og 5 børnebørn. Vi byggede selv hus i 1965, som vi stadig bor i.