Ib Bjørn Poulsen (1940-2009)
Maskinarbejder
Født og opvokset i Gentofte. Efter Realeksamen i lære som Værktøjsmager, udlært i 1960.
Tog Maskinisteksamen i København i læretiden og sejlede i J. Lauritsen som maskinist og senere 2. mester.
Kom til Frederikshavn i 1965 og blev ansat på Frederikshavn Værft og Tørdok i 1967 som maskinarbejder ombord (klub 2).
Blev i 1977 valgt til Folketinget og har siden da, indtil jeg gik på efterløn, arbejdet fuldtid som politiker. Dels i 11 år som medlem af Folketinget, dels som Statsrevisor og dels som medlem af byråd.
Fik aldrig noget øgenavn på værftet, men har heller aldrig påstået at jeg arbejdede der, kun at jeg var ansat.
Værftet var en spændende arbejdsplads, der var ikke 2 dage der var ens. Mange gode arbejdskammerater og en tone, som var varm og hjertelig – somme tider “meget hjertelig”. 10 gode år efter min mening.