Bustur til Håndværkerhuset i Aalborg.

Vi havde en fin bustur til Håndværkerhuset d. 28 september 2022 med 26 deltagere.

Det store gule bindingsværks pakhus fra 1625 danner rammen for 5 aktive værksteder, som drives af pensionerede håndværkere, der i fællesskab hygger sig med at reparere møbler og ure,- snedkerere, male og udføre metal og blikkenslagerarbejde med mere.

Det er små hyggelige værksteder i 3 etager, hvor der i flere er meget lidt plads, men der bliver alligevel produceret en del. Det er sådan at alle kan komme ned og få repareret genstande mod betaling, som ofte ligger på 130 kr i timen.

Vi fik en grundig orientering om huset og den måde, som det fungerede på af Casper Steffensen, som er passeret 90år.

Der bruges værktøj og håndværksmetoder fra gamle dage, selv malingerne rører de ofte selv sammen.

Naverne har deres eget rum, hvor de mødes, men der havde Casper desværre ikke nøglen til.

Der var mange ældre fagforeningsfolk, som arbejdede der, så vores egne fagforeningsfolk, kunne få byttet nogle historier.

Vi sluttede af på Beddingen med dejlig smørrebrød, og en god snak om en rigtig god dag.

Så tak til alle, både dem i Aalborg og vores egne deltagere.

Thorkild