Dore anno 2014

Sommeren 2013 var året, hvor DORE igen fik vand under kølen efter flere år på land.

Hun er i de sidste par år blevet malet og lakeret,- og der er foretaget flere reparationer.

Det er jo en gammel Spidsgatter fra 1934,- så der var et par hovedspanter midtskibs, som blev udskiftet. Hele ledningsnettet er blevet fornyet,- og der er monteret ny hovedtavle. Der er ligeledes blevet opsat tre nye lamper i kahytten og i forpeaken, som stammer fra en skrottet U-båd. Det skal dog ikke tages som udslag i, at den var ved at synke for os kort efter søsætningen. Der er kommet nyt batteri, og automatisk lænsepumpe, så det tekniske skulle være i orden.

Vi valgte ikke at montere masten i år,- for vi ville gerne se, hvor lang tid det ville tage for at blive tæt, efter så mange år på land.

Den var meget utæt, og vi havde 2 dykpumper kørende,- og prøvede at tætne den ved at smide savsmuld ned under vandlinien. Det hjalp lidt, og efter 14 dage så det rimeligt ud.

Vi havde startet motoren på land, og det gik fint. Efter de 14 dage var vi ude at sejle, og det gik fint til vi havde passeret Ørkovs flydedok, så satte motoren ud. Og vi slæbte os hen til skrotkajen. Vi troede,at der ikke var mere diesel på,- men det var der, og efter pejlingen startede vi igen uden problemer, og satte kursen mod hjemkajen.

Næste gang vi skulle ud at sejle kunne vi ikke starte,- og det viste sig at starteren var stået af. Vi har heldigvis god bistand af vores elektriker Erik Pedersen, som også har monteret og installeret alt det elektriske. Det var en større omgang for, at komme ind til starteren, hvor vi måtte adskille en del af motoren, men med Erik`s hjælp lykkedes det, og han ordnede starteren, som havde fået vand.

Vi har efterfølgende været ude at sejle flere gange,- men vi stoler ikke på moteren, for når den bliver varm, går den ned i omdrejninger, så vi sniger os rundt langs kajerne, så vi altid kan komme i land. Vi har spurgt motoreksperten Finn, men han har ikke noget svar på vores problemer.

Nu er den på land igen,- og vi er i gang med at sætte fire nye hjælpespanter i som er rådne. Ved agterstævnen ud for skruen er der et par ”bord” som skal trækkes ind igen, og de dygtige skibstømrer fra Gnisten har lovet at hjælpe os med, at kalfatre de steder, hvor det er nødvendigt.-

Vores største problem nu er motoren, som vi pt. ikke stoler på.

Jo, der er altid noget at lave ved så gammel en dame.

Thorkild Carlsen/onsdagsholdet