Dødsfald. – Vores mangeårige aktive medlem Bent Børge Hansen, tabte kampen til kræften i går aftes d. 21 juli 2021. – Ære være Bent`s minde. Thorkild Carlsen (Næstformand)

Nyt fælles Motorfundament!

Det skrider godt fremad, med fremstillingen af det fælles motorfundament til småmotorerne. Der er foreløbig fastgjort 3 motorer, og flere er på vej.

Det er meningen, at vi skal kunne køre med motorerne, når vi har åbent hus mm.

 

TC

Vestgavlen er snart færdig!

Det skrider godt fremad med vestgavlen på den øverste sektion. Vinduer og dør er monteret, så nu mangler der beklædningen, som der er startet på. Der skal også monteres nye sternbrædder og underbeklædning.

Vi har været nødt til at leje et professionelt stillads til en billig penge. I vores alder skal vi være forsigtige, når vi bevæger os i højderne.

Det kommer til, at præsentere sig godt, når det bliver færdigt, men det kniber lidt med, at få brugte fliser til foran gavlen.

TC

Så har der igen været afholdt Minigolf på Hedebo Camping!

Torsdag d. 27 maj blev den årlige Minigolf turnering afviklet, med 27 tilmeldte, men der var 3, som måtte melde afbud.

Der var som sædvanlig højt humør, både ved morgenbordet, og under spillet, hvor smådrillerierne kom frem, især når kuglen røg i vandgraven, eller for mange slag. Jørgen Jørgensen havde af bitter erfaring, taget en kesse med til at samle bolden op med. Der bliver også længere og længere ned for hvert år!

Stor tak til Bodil og Knud Erik for et godt arrangement.

Vi blev delt i 6 hold, og der var som sidste år en vinder- og en trøst præmie til hvert hold.

Vinder præmier gik til: Erik Pedersen,-Kurt Thomsen,- Jørgen Jørgensen,- Knøsen,- Poul Nielsen,- Erik Rønnest

Trøstpræmier: Leif Schmidt,- Henning Pedersen,-Jørgen Olesen,- Frank Mørch,- Erling Christensen,- Thorkild Carlsen

Tak for en god dyst!

Thorkild

Nyt fra EL-afdelingen

Nyt fra El-afdelingen.

Vi er gået i gang med et langtidsprojekt, nemlig at lave et ”museum” der samler gamle navigations instrumenter. Når man taler om navigations instrumenter er ”gammel” jo kun 75 år. Før 2. verdenskrig havde man stort set kun et magnetkompas, så her er der sket en enorm udvikling. Vi har allerede en stor samling af SP-radioer, som jo nok var det mest kendte Danske elektronikfirma. Som det ses på billedet, er det kun en meget lille del vi har fået hængt op. Derudover har vi autopiloter, ekkolod, navigatorer samt mange gamle måleinstrumenter.

Derudover har vi i løbet af forår/sommer lavet lys og stikkontakter i dykkerklubbens nye garage. I samme forbindelse er der blevet lavet lys, stikkontakt og 400V stik ved rygeovnen.

I forbindelse af opsætning af ny gavl, har vi demonteret den bestående installation og lavet installation til en ekstra udsugnings ventilator fra tømrerværkstedet. Når gavlen er genopbygget skal der laves ny belysning til oplysningen af området vest for bygningen.

Derudover er der jo altid lidt vedligehold på Doré og Gnisten.

Vi går heller aldrig af vejen for (efter bedste evne) at reparere diverse vinkelslibere, boremaskiner, hækklippere og almindelig vedligehold af de mange installationer på Beddingen.

 

Erik Rønnest

 

Årskavalkade fra Beddingen

Årskavalkade fra Beddingen 2020!

Det har været et skævt år på Beddingen, og coronaen er – og  har fået skyld for meget.

Vi startede som sædvanlig op med torsdagsmøderne i januar. Vi var i planlægningsfasen med aktiviteter for 2020, og Kaj var godt i gang med , at undersøge  priser på en bustur til testcentret  Østerild og bunkermuseet i Hanstholm, som skulle foretages i juni. Det er så udsat til 2021, men forberedelserne er så foretaget.

Vi havde desværre et dødsfald blandt vores medlemmer , idet Lars Jonsson ”Svensker Lasse” døde dd. 3/3. Lasse var vores fotograf og edb mand. Vi har efterfølgende vist en CD, med mange af hans billeder for medlemmerne,

Ære være Lasse`s minde.

Beddingen har fået ny ”gammel” kran, men den har allerede hjulpet os meget, så nu kan den sætte DORE` både i og op af vandet. Vi har desværre ikke haft nogen glæde af båden i år, da vi ikke kan stole på motoren, som kører varm, og smider ferskvandet ud fra køleren. Motoren skal op og have en overhaling, og undersøges for fejlen.

Vi har lidt udfordringer med Stoksaven, idet drivremmen er så mør, at den er sprunget flere gange, men en ny rundrem er ikke sådan at anskaffe, men jeg har en aftale med en leverandør, som vil komme og se på den.  Jeg nåede dog, at skære en del kævler op til bænke , som seniorer fra MAN – DIESEL fremstillede, og de er placeret på det areal på Hjørringvej, som er udlagt til diversitetspark sammen med kommunen. Dernæst er underlagsbjælkerne til skinnerne så møre, at vi har måttet skifte dem ud,- og det er næsten tilendebragt.

Virksomhedsbesøg har begrænset sig til Hytek, som er vores gode nabo. De er delt i 3 selskaber: Hytek Marine Solution,- CRALOG og  Hysafe, De beskæftiger tilsammen ca. 65 medarbejdere.

Vi har været mere,- eller mindre nede fra marts til medio august pga. corona.

Vi vovede os til at afholde en ferieafslutningsfest med 34 deltagere, corona afstand og med Poul Bjørnager og Orla , som de gode kokke med lækker grillmad.

I september havde vi traditionen tro vores Minigolfstævne på Hedebo camping, som Knud Erik Andersen, og sin kone Bodil stod for, og det er stadig lige hyggeligt.

 

Vi fortsatte i september med  Arvid Jacobsen til at underholde med musik, anekdoter, og sit liv på Læsø og Hirtsholmen. En virkelig god dag!

Så har det ellers stået på oprydning især ved vestgavlen, så vi kunne komme i gang med den nye beklædning, men første skulle de nye brædder males. – Det hele er gået meget fint, og den nederste del af gavlen er beklædt, og vinduerne er sat i. Stilladset er opsat til den øverste del, som vi så småt begynder på, og resten må vente til 2021, hvor vi håber på godt vejr.

Erling og Hans Rafn, er i gang med at lave nye trin til trappen op til terrassen, idet flere af de gamle var rådne.

Finn Thorsen og Jørgen Jørgensen har knoklet med motoren til Bundgarnsjollen, og den spinder som en mis, og hvis vi kan få videoen til virke, kan i selv høre det.- Så nu mangler vi kun Bundgarnsjollen, så der er lagt pres på de gode skibstømrere. Finn T. har også købt en ”Lille Bjørn motor på 1 1/2HK”, som der er lidt udfordringer med.

Bent Børge og ”Lasse” har lavet et fælles fundament i den brune hal til småmotorer, og der er allerede sat flere op, og de får en fælles udstødning.

Jørgen Olsen og undertegnede er i gang med, at fremstille 2 nye vinduespartier til Maskinværkstedet, som forhåbentlig bliver færdig i januar/ februar.

Hans Mortensen og Finn Bergman har lavet fundament og opstillet de 2 Trædrejebænke, så vi forhåbentlig snart kan lave trædrejekurser for vores medlemmer.

Det er ikke for at fremhæve nogen, idet alle gør en stor indsats for at ” Beddingen” fungerer, og at alle som kommer der har det rart, men jeg vil gerne takke Henning, som styrer finanserne, – og alt det andet, og Jens Sund som sørger for, at der er varme på og ryddeligt samt ikke mindst ved hvor tingene er, når vores hukommelse ikke rækker.

Jeg vil gerne ønske alle vores medlemmer en rigtig god jul,- og et godt nytår, med forhåbentlig mange gode, og positive oplevelse i 2021.

 

Thorkild Carlsen / Næstformand

         

 

Lidt fra skibstømrerafdelingen hos VHS 2020 (Gnisten – bundgarnsjolle mv.)

Lidt fra skibstømrerafdelingen hos VHS december 2020 (Gnisten – bundgarnsjollen mv.)

Siden sidste indlæg må man jo nok sige, at arbejdet på Beddingen har mødt nogle bump på vejen, her tænkes blandt andet på coronanedlukninger, der aktuelt gør at vi må være max. 10 personer samlet i samme rum med 1 m. afstand og mundbind/visir efter gældende regler. For mit eget vedkommende mistede jeg i juli min hustru gennem 45 år til coronaen, hvilket jo naturligt gav en uønsket og ufrivillig pause. Men medio august vente arbejdslysten lige så stille tilbage og vi kunne gå i gang med at arbejde lidt igen.
I marts var Calle og jeg ved at gøre klar til at opmærke 2. bordrang på bundgarnsjollen, da vi fik at vide at Beddingen skulle lukke grundet coronasmitten. Da vi kom i gang efter nedlukningen, var det ved at være tid for at Gnisten skulle på land og kølhales. Gnisten kom på land den 1. Uge i maj og vi var i år heldige med vejret, således vi ikke kom i tidsnød efter der er indført forkortede ophalingsperioder.

Den nye havn giver stadigvæk problemer med stor bølgedannelse, hvilket har medført, at der skulle udskiftes en del lodrette lægter, da mange blev revet af eller knækkede. Vi har også måttet skifte til kraftigere dæk som fendere, da de små dæk ikke kunne holde til strabadserne. Så sent som i sidste uge sprang en af Gnistens agterfortøjninger grundet bølgegangen, så vi skal i gang med at efterse og udskifte fortøjningerne og forrykker samtidig Gnisten nogle meter ind mod land for at hindre at beddingsvognens skråstiver griber fast i skrog og fendere. Træbroen er lidt smallere ind mod land.

Vores altmuligelektrikker Erik Rønnest har lige genplaceret varmelegemet i Gnistens motorkasse, således vi kan undgå frostsprængninger, men samtidig kan starte motoren året rundt.

Det er ikke blevet til så mange sejlture som man kunne have ønsket, men sommeren har sejlmæssigt ikke været noget at råbe hurra for og vi har også måttet tænke på de restriktioner, der er med hensyn til smittefare. Calle har brugt spildtiden til at få masten lakeret om, den var ved at trænge til nyt lak. Det var dog et problem at komme helt til tops på masten, da jeg ikke turde at få folk op i bådsmandsstol, da den øverste del af masten ikke er understøttet af vant og stag. Men ved hjælp af en EUpalle og en bred stige, der blev forsvarlig fastgjort, kunne Caklle komme helt til tops. Calle var yderligere fastgjort rundt om masten med et stykke kraftigt tov, så man overholdt alle sikkerhedsforskrifter. Så ved næste mastelakering ved vi, hvad der skal gøres.

Her i efteråret blev Calle og jeg lige pludseligt “ansat”i sjakket, der udskifter beklædningen på vestgavlen af tømrerværkstedet. I skrivende stund er vi færdige med underetagen og regner med at starte op på 1. salen efter nytår, hvis vejrguderne og helbredet vil.

Så i øjeblikket er arbejdet på bundgarnsjollen sat noget på stand by, så der bliver nok ikke mange ugers arbejde på båden, inden vi skal til at tænke på kølhaling af Gnisten igen.

 

Beddingen

15. december 2020

Skibstømrer Frank Mørch

Oprydningsholdet p.t.

 

Som i kan se når i kører ind på pladsen, er der ryddet grundigt op, hvor lystbåden lå, og der hvor jern og gamle kævler lå.

Det er meningen, at pladsen hvor lystbåden lå, skal der lægges fliser, og det er foreløbig planen, at det bliver i år.

Holdet som den dag blev foreviget på planken, tog sig et velfortjent hvil!

 

Thorkild

 

 

Minigolf på Hedebo d. 3 sept. 2020

VHS traditionelle Minigolf turnering på Hedebo camping var på grund af coronaen flyttet fra maj til september. Knud Erik og hans kone Bodil havde som sædvanlig dækket op til morgenbord og en lille skarp, inden grupperne blev inddelt, og vi var 24, som vidst er rekord.

Det blev afviklet i fint vejr og højt humør, men næste år tror jeg vi skal have en kesse med til at samle de manege bolde op som ryger i vandet, for efterhånden kniber det med, at komme ned på knæ.

Der blev delt præmier ud, med vin til første pladserne i grupperne, og som noget nyt var der chokolade i trøstpræmie til de sidste.

En rigtig fin dag, og en stor tak til Bodil og Knud Erik.

TC

Arvid Jacobsen holdt musikalt foredrag d. 10 sept. 2020

Arvid Jacobsen,- kendes som kørelærer,- musiker, udgiver af vejrudsigter mm.

Han fortalte om sin tid på Læsø, hvor han er født og opvokset, indtil familien flyttede til Hirtsholmen, hvor hans far blev fyrpasser og fartøjsfører af postbåden. Arvid havde en del billeder med både fra Læsø og Hirtsholmen og her var han i en periode eneste elev i klassen. Han fortalte levende om øerne og folkene med anekdoter, og indimellem med egne musikalske sange.

Arvid er en gudsbenådet fortæller, og vi havde en rigtig hyggelig formiddag, hvor spørgelysten også var stor, og vi sang lystigt med på hans sange.

TC