Hans Erik Egholm Rasmussen (Ras) Død 2015

 

Udlært maskinarbejder på motorfabrikken Marstal i 1955. Samtidig på aftenkursus fuldført motorpasserprøven, som svarer til nuværende maskinist.

Læst til Maskinmester på Københavns Maskinmesterskole 1958-59.

Efter endt læretid kom jeg 18 måneder i Marinen og sejlede med Torpedobåde efter endt rekruttid.

Herefter fik jeg ansættelse i rederiet Dannebrog indtil jeg som tidligere nævnt læste til Maskinmester. Jeg sejlede med Rederiets tankskibe indtil 1963, hvor efter jeg fik job som rejsemontør ved Alpha Diesel. På grund af en knæskade måtte jeg stoppe med dette arbejde i 1965.

Derefter fik jeg atter ansættelse ved rederiet Dannebrog som maskininspektør ved rederiets nybygnings- og reparationsafdeling. Her var bl.a. tilsynsførende ved adskillige opgaver på Frederikshavn Værft og Tørdok.

I 1979 fik jeg ansættelse ved Frederikshavn Værft som mester i reparationsafdelingen. Der efter overflyttet til driftsafdelingen, senere planlægningsafdelingen og til sidst garantiafdelingen, hvor mit sidste job var medsejlende garantimester i Tiquita bananbådene.

Jeg er gift og har 2 sønner bosat i Silkeborg og Nyborg.

Mine fritidsinteresser er lystfiskeri og at være i vores sommerhus i Ebeltoft.