Bent Børge Hansen

 

Født d. 29 okt. 1943 i Købelev, ca. 12 km fra Nakskov, skolegangen foregik først i en almindelig kommuneskole, og derefter på Nakskov Gymnasium.

Var herefter, som alle nakskovdrenge skulle, et lille smut ude at sejle, først nordeuropæisk fart og senere en tur til Østen.

Senere kom jeg så i lære som skibsbygger på Nakskov Skibsværft, som dengang lige havde startet voksenuddannelse. Da jeg ved et tilfælde mødte en pige fra Frederikshavn – vi har nu været gift i 34 år – endte det med at jeg gjorde uddannelsen færdig på Frederikshavn Værft i 1969.

Efter et par afstikkere til Maskinfabrikken Gremo og Nordhydraulich, kom jeg tilbage til værftet i 1975. Blev i 1985 ansat som mester i stålafdelingen, hvor jeg var til 1996, hvor jeg blev fyret. Herefter blev jeg ansat som skibsbygger på Ørskov Stålskibsværft, hvor jeg var i 6 ½ år indtil de lukkede afdelingen på Sandholm.

Jeg er nu gået på efterløn, og bruger det meste af min fritid på lystfiskeri.