Broen, 1952

Broen

Byggested: Frederikshavn Værft. Nybygning Nr. 218.

Skibstype: Motorfærge, bygget til Storebælt.

Rederi: DSB København.

Køllægning: 27-02-1951.

Søsætning: 08-12-1951.

Prøvetur: 05-06-1952.

Aflevering: 07-06-1952.

Kendingssignal: O Y L C.

Tons DW:

Kendingsmål (feet):
– Længde: 254´1″
– Bredde: 43´4″
– Dybde: 17´1″

Reg.tons:
– Brutto: 1.581
– Netto: 696

Motor: 5200 HK.

Dimensioner: Historie Skibstømrer Vagn Randrup fortæller: Et af de skibe som værftet igennem årene har bygget er Storebæltsfærgen “Broen”. Den gav værftet problemer, fordi den blev bygget i den periode hvor man gik fra nittede til svejsede skibe. Jeg husker ikke om den var nittet på spanterne, men den var fuldsvejset i pladerange og stød. Jeg husker man svejsede en del plader sammen af dem der skulle være på den store flade side, dette kunne laves inde på planen og så hænge dem op på en gang. Senere erfarede man at det var en dårlig fidus, for efterhånden som man svejsede rangene fra kølen og opefter, havde pladerne udvidet sig så da man kom op på siden til de andre plader, som var hængt op. Der var for meget overlæg eller for stor afstand, så der var ikke andet at gøre end at brænde dem fra hinanden, og begynde forfra. Værftet ansatte nu en Ingeniør Lodberg, som havde lidt erfaring på dette område, og fremover blev der jo også svejset mere og mere på skibene. Da skibet var svejset udenbords, var jeg med til at lave fenderlisten udenbords. Denne er en egeplanke på ca. 30 x 20 cm, den sidder mellem to stykker fladjern ca. 10 cm. brede, som er påsvejset skibssiden. Når træet var på plads blev det boltet med bolte lodret gennem fladjernet, når vi bu slog på disse fladjern for at få dem til at ligge til træet, var der så meget spænding i skibet at det gav nogle mægtige hvin. Sener lavede Carl Christian Rønnest og jeg underlag til davider på båddækket. Det var et større arbejde for først skulle træet passes til, så skulle der bores huller, så skulle det hele pakkes med filt og blyhvidt, daviden rejses og bolte isættes og det hele blev spændt under dæk. Så hvidt jeg husker var der otte davider i hver side. Jeg husker det var i en kold og blæsende til vi lavede dette arbejde, så vi fik sat et par store jernbukke op på båddækket og sat en presenning omkring, så flyttede vi omkring med det alt efter vindretningen. Da bådene var hængt op lavede vi bådklamper, men det var jo ikke som de gammeldags, hvor båden står i klampen, her er det kun en klodse som båden bliver spændt ind imod, for det var de moderne davider. Carl Christian Rønnest var en dejlig makker at arbejde sammen med, selv om han var næsten dobbelt så gammel som jeg, han ville hellere lade mig lave arbejdet, mens han løb efter materialer og det havde jeg ikke noget imod. De sidste år han var på arbejdsmarkedet kam han ind og blev skaftemand. Da han var gået på pension sad han hjemme og reparerede gamle kirkeskibe, han havde en knusende tålmodighed til dette arbejde, jeg besøgte ham flere gange, han boede på hjørnet af Sæbyvej og Fiskerstien.